28 Tips til højere Engagement på Facebook. (old)

facebook logo

Hvorfor få højere engagement på facebook?

Som tiden går og du skriver på din Facebook Page, vil dine indlæg blive vurderet af Facebooks “newsfeed-algoritme” om de er relevante eller ej, for dine fans og deres venner.

Det betyder at selvom du har 10.000 fans på facebook, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med at du når længere ud end en side der har 5.000 fans.

Hvis facebooks “newsfeed-algoritme” vurderer at dit indhold er irrelevant for dine fans og deres venner. (du har lav edgerank) så vil dine indlæg nærmest forsvinde i dine fans newsfeed.

Men har dine indlæg derimod høj relevans og engagement fra dine fans (høj edgerank) vil dine posts ikke alene blive vist til flere af dine fans, men faktisk også nå ud til facebook brugere som du ikke nødvendigvis er connected med.

Relevans og engagement kan måles: Klik på billede, Klik på “se mere”, Synes godt om, Kommentarer, Delinger, Se video, Bladre i album, Klik på link, altså alt form for interaktion med dine indlæg.

Jeg har samlet en liste med tips fra fra Thomas Bigum, Casper Blom, Patrick fra Coolstuff, Dennis Drejer fra Cykelpartner og mine egne tips til hvordan du når ud til flere.

  1. Fejl i link. Lav en konkurrence med et link der ikke virker. (Eller endnu bedre, med en side der virker, men folk kan ikke få lov til at klikke tilmeld). Dette giver helt sikkert respons.
  2. Konkurrencer ! Facebook har lige annonceret at det igen er “lovligt” at lave konkurrencer, hvor der enten opfordres til at synes godt om eller kommentere på indlæg. Dette er nok dét bedste værktøj du kan benytte til at nå højere engagement.
    Vi har selv oplevet at få 4.000 synes godt om på ét indlæg på under 4 timer.
    Se mere omkring facebooks nye konkurrenceregler.
  3. Smileys. Brug smileys og ordlyd som dine fans selv ville gøre.❤
  4. Hold det kort! Prøve at formulere dig på under 2-3 linjer. Halvér det derefter til max 1-2 linjer.
  5. Prøv med spørgsmål. Stil branche-relevante, meget kort formuleret og ikke krævende spørgsmål.

Jeg spurgte Thomas Bigum om nogle lidt mere kvalificeret og uddybende bud. Thomas Bigum er kendt for at udtale sig om sociale medier, heriblandt facebook i større medier bl.a. god aften danmark og diverse aviser. Thomas Bigum lever blandt andet af at afholde Kurser i sociale medier.

  1. Brug detaljerige billeder. Hvis brugerne skal klikke et billede op i stort for at se, er det bedre, end hvis man kan se alt uden at klikke. Klikket sender signalet til Facebook om kvalitet, hvilket øger synligheden.
  2. Prøv Trin-for-trin guides. Eksperimentér med trin-for-trin-guides i billedserier. Når brugerne klikker et album igennem, tolker Facebook det som gode billeder, og derved øges synligheden af opslaget.
  3. Test længden. Prøv at teste dig frem til, hvor lang din tekstopdatering skal være for at Facebooks automatik afkorter den, og indsætter linket ‘se mere’. Hvis du gør din tekst super spændende lige inden der står ‘se mere’, får du flere til at klikke for at læse resten, hvilket facebook tolker som popularitet, og derved øges synlighed.
  4. Skriv at der ligger en bonus i første kommentar, og læg den selv. Hvis du afslutter din opdatering med at fortælle at der er supplerende læsning i linket i første kommentar, og lægger linket der, så skal brugeren klikke og åbne, hvilket Facebook registrerer som popularitet. Synlighed øges.
  5. Send trafik mod opdateringen lige så snart den er live. Hvis du har andre kanaler end Facebook, f.eks. Twitter eller Nyhedsbrev, så koordiner dit førsøg på opmærksomhed. Sekundet efter den er i luften, linker du til den, hvilket vil skabe trafikstrømme mod dem, som vi må forvente Facebook tolker som popularitet, hvilket skaber atter øges synlighed.

Casper Blom deltager også med 5 stærke og konkrete bud til hvordan han gør i nogle af hans mange online virksomheder. Casper Blom, med sine blot 21 år, ejer i dag 5 virksomheder der til sammen omsætter for et 2-cifret millionbeløb om året.

  1. Provokér. Del ting, som alle har en stærk holdning til.
  2. Stil spørgsmål. Spørg om hvilke produkter man kan udvide med.
  3. Produktbattle. Sæt dine to mest populære produkter op imod hinanden, så der er en battle. Vinderen af de to produkter, bliver sat ned med X %
  4. Efterlysning. Lav en efterlysning af fx. en pige, som har været nede i jeres butik, og nu er en ansat forelsket i hende. Giver mange delinger
  5. Babybillede. Del et sjovt billede med en baby, gerne hvor jeres produkter indgår.

Fra Coolstuff.dk, “Danmarks køligste gadgets” stiller Country Manager Patrick T. Rasmussen op med 5 skarpe bud. Patrick har også sin egen blog, hvor han skriver om online marketing.

  1. Stop planlægningen! – Mange virksomheder planlægger alt for ofte om hvilke opdateringer de skal smide og hvornår. Hos CoolStuff.dk siger vi; har du fundet noget virkelig sjovt, så del det NU før en konkurrent gør det, det er ikke sjovt imorgen!
  2. Misbrug Justin Bieber og katte! – Vi har mange brugere, som har deres meninger og vi har fundet ud af at Justin Bieber er et emne som kan få folk op af stolen, både for og imod, så hold dig ikke tilbage, provoker!
  3. Bacon! – Ligemeget om du sælger bacon eller har relationer til bacon, så husk én ting, danskerne elsker bacon, find sjove ting med bacon og de vil elske dele, kommentere og like det! Note: Har ikke prøvet det på en religiøs side, men det ville være sjovt at prøve!
  4. Smid hjernen i skuffen! – Lav fejl med vilje; stavefejl, linkfejl etc., det får dine fans op af stolen – anbefaler dog ikke at gøre det for ofte, da dine fans, blot vil tro at der sidder en 9 årig som laver dine opdateringer.
  5. Hold en fest! Tippet over alle tip, er mit femte og sidste tip – Det er nok det bedste tip, hvis holder du en fest, hvor du engagere dine fans og lytter! Føler de de har én fest, så har alle en fest inkl dig og din EDGE rank!Det var mine 5 hurtige og “top hemmelige tips”, så nu ser jeg frem til at alle de danske Facebook sider bliver fyldt med fejl, bacon, Justin Bieber, Katte og vilde fester – jeg glæder mig!

Dennis Drejer, IT Chef hos CykelPartner deltager til sidst med 3 konkrete typer af indlæg som CykelPartner.dk har gode erfaringer med at bruge på deres facebook side.

  1. Involver kunderne i hverdagen i virksomheden. Vi har en kollega der cyklede 70 km til og fra arbejde. Vi smed et billede af ham på Facebook sammen med en lille kommentar. Over 15% af vores fans interagerede med dette opslag.
  2. Stil relevante spørgsmål. Mange af vores fans er også kunder hos os. De er folk som har handlet en eller flere gange. Derfor tog vi et billede af en kuglepen – En reklamekuglepen som kommer med alle ordre – og spurgte hvor mange folk havde af dem. Det gav 79 kommentarer (2% af vores fans).
  3. Sjove, men relevante billeder. Vi smider ofte sjove billeder op. Billeder med sjove cykler eller en anden skæv vinkel på cykling. Gerne billeder der går lige til grænsen. Det giver rigtig god respons fra målgruppen. Vi gør meget ud af at det skal være relevante billeder, så vi ikke får for mange fans som bare synes godt om fordi vi er sjove. Det skal helst være fans som også interagere med os og som køber noget på sigt.

Facebook skriver også selv nogle bud til hvordan du kan få højere engagement/edgerank i deres nye “facebookforbusiness” sektion.

  1. Vær autentisk, del noget som du helt oprigtigt er begejstret for og der er større chance for at dine kunder også vil blive begejstret.
  2. Vær lydhør, når der bliver kommenteret på dine indlæg så vis at din forretning lytter og at det betyder noget for jer. Besvar spørgsmål, hvis det er et spørgsmål du ikke kan svare på, så sig det ligeud eller fortæl du vender tilbage med et spørgsmål.
  3. Vær konsistent, jo mere du poster normalt des større mulighed har du for at nå ud til folk og opbygge tillid. Her kan du med fordel benytte dig af at sætte et skema for hvornår der skal postes for at udnytte din tid bedst muligt.
  4. Gør det der virker, Hvis du har nogle posts der opnår et højt engagement (edgerank) blandt dine fans, så prøv at gøre det igen, eller gør noget der ligner.
  5. Boost det der virker, når du opdager at en post opnår et højt engagement blandt dine kunder så kan du med fordel promote/booste dine indlæg for at nå ud til endnu flere af dine fans og deres vennner.

Kilde: https://www.facebook.com/facebookforbusiness/basics

Her til sidst kan jeg kun sige at det er værd at kigge på det nye Facebook Insights der er kommet på din Facebook Page, her er det hurtigt og nemt at danne sig et overblik over hvilke posts der performer, og hvilke der ikke gør.

Held og lykke med dine facebook indlæg.

10 meninger om “28 Tips til højere Engagement på Facebook. (old)

  1. Det er super tight, på kanten til verdensklasse. Jeg har aldrig set lignende i mine 3 år med fingeren på pulsen.

    Også genialt fordi det er så simpelt og lige til. Kæmpe fordel at du spurgte os, og derved gav flere strenge… Big up!

    1. Hej Thomas,
      Du skriver som tip 4, at man evt. kan smide et link i første kommentar, for så at få folk til at klikke. Er det klikket på linket, som skaber større popularitet hos FB, eller er det fordi brugeren klikker på billede/opdateringen for at se selve kommentaren der gør det?
      Mvh. Steffen

    1. Et højere engagement på facebook giver en højere gennemslagskraft når man så først kommer ud med et tilbud. Det handler om at man ikke fylder sit newsfeed med én type af posts. Så når tilbuddet kommer, så kommer det meget længere ud.

  2. Et godt indlæg, synes jeg også. Og meget enig med Simon i, at hvis man har en stærk tilbudsprofil (som Nicehair har), så vil det hårde arbejde med at skabe engagement kunne betale sig, da tilbudskampagnerne derved kommer endnu længere ud og har desto større effekt. Så på den lange bane vil businesscasen være fornuftig, også på last click.

  3. Jeg kan simpelthen ikke forstå kritikken af det her indlæg. Det er fedt at læse konkrete metoder frem for de normale fluffy tips og selvfølgeligheder som mange andre udgiver.

    I har da om nogen føling med hvad der rykker for jeres målgruppe. Respekt for det!

    Jeg ville ønske at kritikkerne ville komme med deres pendant, med konkrete tips til hvad I så skulle gøre på JERES sider, i stedet for at opfinde betegnelser som LameBrandGate. Så ville I også mulighed for at teste hvad der virker bedst.

  4. Jeg har som Lars læst lidt af den debat, som Simons indlæg her har skabt. En debat, der ikke er ført herinde på Simons blog. Hvilket er det første, der undrer mig. Dernæst må jeg ærligt talt sige, at jeg var meget i tvivl, hvordan jeg skulle reagere – for jeg synes ikke at debatten er “fair”. Men Lars rammer meget ind i det jeg gerne vil sige:

    Den såkaldte debat rummer mange elementer af hetz. Alene det at kalde det Lamebrandgate eller hvad det var nu, det blev kaldt siger ikke så lidt. Jeg synes I har ført en debat på et niveau, der slet ikke er fornuftigt. En debat, jeg synes I skulle føre herinde på Simons blog – hvor I kan være sikre på, at Simon også følger med. Og hvor han helt sikkert også vil reagere.

    I min verden så ER der naturligvis nogle pointer, som ikke er skrevet i indlægget. Og som I også tager fat i. Det er fair. At I ikke kan lide den måde, som Simon kører sine Facebook sider på, er fair. Men I tager jo egentligt ikke stilling til om det virker, eller ej? Hvorfor ikke spørge Simon direkte – og spørge om den strategi, han kører, rent faktisk giver de ønskede resultater.

    Sidst men ikke mindst, så slår det mig, at der blandt de mange kritikere ikke er mange, der driver en webshop (og dermed en Facebook side for samme), men måske tager jeg fejl?

  5. Det er et fantastisk indlæg. Lige hvad jeg skulle bruge. Jeg er selv i gang med at lave Facebook annoncering.
    Derfor er det dejligt med disse fine fif.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s